Forord

Lærebogssystemet Fysikkens verden er beregnet på gymnasiets matematiske linie. Bind 1 og 2 er til det obligatoriske niveau, bind 3 til det høje niveau.

Der er i bøgerne lagt vægt på at beskrive fysik som et fag med åbninger mod andre naturvidenskaber og at placere teorierne og deres anvendelser i en bredere menneskelig og samfundsmæssig sammenhæng. Vi har derfor i vidt omfang integreret dimensionerne i behandlingen af de forskellige emner. Dette har efter vores opfattelse yderligere den effekt, at begrebsindlæringen styrkes væsentligt.

Kapitlerne kan i stor udstrækning læses uafhængigt af hinanden. De kan derfor anvendes både i systematiske undervisningsforløb og i forbindelse med temaundervisning.

De enkelte afsnit er opbygget med en hovedtekst efterfulgt af eksempler på udregninger og forslag til eksperimenter. Opgaverne er samlet i slutningen af kapitlerne med en nummerering, der henviser til de enkelte afsnit.

Kapitel 1 er en introduktion til faget fysik. I forbindelse med apitel 1 kan man inddrage dele af appendiks. Dette indeholder bl.a. afsnit beregnet på at træne eleverne i at arbejde med formler, der indeholder bogstaver, og i at arbejde med udregninger, hvori der både indgår tal og enheder. Vi lægger op til, at den eksperimentelle metode introduceres med eksperimenter i klassen. Vi forestiller os, at eleverne skriver journal om disse første eksperimenter, så der dannes et godt grundlag for den senere rapportskrivning. De to sidste afsnit i kapitel 1 afgrænser fysik i forhold til de øvrige naturvidenskaber og omtaler fysikkens rolle i kultur og samfund. Sidste afsnit belyser dimensionerne »fysikkens verdensbillede« og »fysikken i historisk og filosofisk belysning«. Man kan udmærket springe de to sidste afsnit i kapitel 1 over i første omgang og så eventuelt vende tilbage til dem ved en senere lejlighed.

Hovedteksten i kapitlerne 2-7 og dele af 12 dækker efter vores opfattelse bekendtgørelsen krav til de to af kernestoffets emner: energi og elektriske kredsløb. Eksempler og eksperimenter i disse kapitler belyser dels hovedteksten og dels dimensionerne »den nære omverden« og »teknik«.

Kapitel 8 lægger op til at behandle portkredse og integrerede kredse i en eksperimentel arbejdsform. Dette kapitel kan (evt. i uddrag) benyttes i forbindelse med 30-timers kurset i edb. Det kan f.eks. også indgå i et arbejde med dimensionen »teknologi og samfund«, evt. i forbindelse med et tværfagligt samarbejde med f.eks. dansk eller historie. Appendiks indeholder en kort omtale af binære tal.

Kapitel 9, 10 og 11 giver en baggrund for at arbejde med strålingsenergi. kemisk energi og kerneenergi. Disse kapitler kan f.eks. benyttes i forbindelse med temaer, hvori der indgår en behandling af forskellige energikilder.

Kapitel 12 kan dels indgå i temalæsning og dels belyse dimensionerne »teknik« og »teknologi og samfund«.

Appendiks indeholder afsnit til træning af elevernes matematiske baggrund og afsnit om behandlingen af usikkerheder i eksperimentelle målinger. Det anbefales, at eleverne kun i få rapporter foretager beregninger med usikkerheder.

Bogen indeholder en række forslag til temaer, der er egnede til mere eller mindre selvstændigt elevarbejde f.eks. i grupper. Temaerne kan tages op enten efter, at det relevante kernestof er behandlet eller som et led i indlæringen af kernestoffet. Forslagene udtømmer langt fra mulighederne. I stedet for et af de foreslåede temaer kan man vælge at supplere eller udvide et af de emner, der er behandlet i bogen. Eller man kan tage udgangspunkt i en af de mange bøger om fysiske emner, der er skrevet til gymnasiet. Bagest i bogen er der tabeller bl.a. over enheder og fysiske konstanter. Det er ikke hensigten, at hele bogen skal gennemarbejdes systematisk. Den enkelte klasses og lærers valg af undervisningsforløb afgør omfanget af det, der skal gennemgås.

Maj 1988,
Finn Elvekjær/Børge Degn Nielsen

-----------

Синтетичен превод от Google